Jeg hedder Mads, jeg er gæsteblogger. Ikke så tit, eller faktisk aldrig, men indehaveren af denne skønne blog er en af mine allerbedste venner og inden jeg begynder at kaste rosende floskler om mig i grams, må jeg hellere hive i tømmen og komme til indlæggets egentlige natur.
Jimmy og jeg har I tidernes morgen (dengang kameraet ikke tillagde 10 kilo) lavet fjernsyn sammen. Nærmere bestemt kokkekampen på tv3, et program der i al sin enkelthed viste en masse amatører på glat is, kort afbrudt af Bo Bech der meget bestemt sagde: “hakkebøf!” og andre lækre guldkorn. Vi har siden udviklet et gedigent godt venskab jimmy og jeg, ikke så meget Bo Bech og en gastronomisk legeplads som jeg nok ville besøge som det sidste jeg gjorde inden apokalypsen indtraf. Jeg nyder at sætte mig den på den gynge vi, i fælleskab, kalder køkken og frydefyldt hvine højlydt når der står en og skubber i den anden ende (no pun intended)
Vores mandag aften forløb som alle andre før den. Ind af døren i regnvejr, stort knus til Jimmys skønne bedre halvdel og en snak om løst og fast. Derefter, med en forbløffende baggage af danske børnesange i ryggen, en hyggelig sangstund med hans yndige datter. Affodring af førstefødte, godnatknus og SÅ! Legeplads. Det fungerer som ofte sådan at vi hver især medbringer noget til fællesskabet. Råvarer, vin, ideer und so weither. I dag havde jeg taget perlehønebryster med fra den lille kiosk jeg render rundt og bestyrer. Jimmy havde alt godt fra haven i køleren (ikke hans egen have, men nuvel. Vi kan ikke alle bo på Samsø.)
En stille flaske rødvin senere og et grundigt kig på råvarene gik den gode diskussion.
Vi havde: førnævnte perlehøne, selleri, hvidløg, nye kartofler (nærmest taget før konfirmationsalderen og den obligatoriske blå mandag) virkelig fine majs, smør i en grad der kunne få de kendte brødre fra det store apparat med billederne til at virke mundlamme, friske urter og en god portion gastronomisk opdagelseslyst. Vi besluttede at lave en kartoffel/sellerimos fyldt med kærlighed (smør), stegt perlehønebryst, majs vendt med smør og salt, hakkede urter og ekstra kærlighed (den kommer vi til, men selvom den kan købes var den hverken fra Thailand eller Østeuropa.)
Nye kartofler med skrald og knoldselleri uden selvsamme skæres i stykker (herligheden skal moses, så mundretheden skal tages med et andægtigt gran salt), tilsæt et fed hvidløg og anbring i dertil hørende gryde og bring i kog. Tlisæt et knips salt og kog til fastheden forlader muldens guld. Mos det, pres det gør hvad du vil, men gør det for guds skyld over iskoldt smør i tern. Vend det, til det tager den rette konsistens og smid for en god ordens skyld og med højtidelig respekt for støvlelandet, en gratiøs mængde revet parmesan i. Skulle du på dette tidspunkt ligge inde med det her smulder som kan købes i underlødige tyske supermarkedskæder, så gem det til du skal forgifte et statsoverhoved fra en diktaturstat og køb noget ordentlig parmesan. Vend det, smag det til og stil til side.
Majskornene skæres fra og puttes i en lille elegant gryde med en fornuftig mængde smør og lidt salt og peber. Skulle du ligge inde med lidt rosa peber, så har det en fine ass parfumeret smag der gavner selskab og duft. Varm op, skru ned og duft. Det er næsten lige så simpelt som at score på craisy daisy – drej, slik, dyp….
Persille og salvie hakkes fint og skal bruges til pynt. Pynt er vigtigt, det tiløjer “fims” til tallerkenen og er det der hæver Søren Franks anmeldelser fra 4 til 5 stjerner.
Perlehønebrysterne lægges på en brandvarm pande med lidt fedtstof. Stik imod regler om opvarmning, harskhed og frelste madskribenter, brugte vi olivenolie. Det smager møggodt, lige meget hvem der mener hvad om hvorvidt det kan opvarmes eller ej. Steg til de er ekstremt svagt rosa. Lad hvile. (læs eventuelt novella 4 I Selma Lagerlöff’s kristus legender højt, det får kødet til at slappe helt af.)
Har du ikke et højtlæsnings gen, så brug tiden på at varme kartoffelpure og majs op til serveringstemperatur. Brug nu for guds skyld (og hans skyld skal man ikke kimse af) varme tallerkener til at servere på. Anret som på billedet og så kommer crescendo: riv den trøffel du har brugt din formue på, udover. Det er ekstravagant, skødesløst og essencen af mandekærlighed. Velbekomme!
